sullissivik.gl
Ussassaarut taanna oqaatsini makkunani nassaassaavoq
dansk (Danmark)
Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq!
Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.

Nyoprettet stilling som sygeplejerske eller erfaren psykiatriassistent i distriktspsykiatrien, Ikaar, Nuuk, Grønland (24-561)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ikkunneqarpoq: 06-11-2024
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 27-11-2024
Suliffissamut ID normut: 331601073
Suliffiup suussusaa: Fuldtid
Suliassaqarfik: Sundhed
Atorfiup taaguutaa: Sygeplejerske
Misilittakkat - Annertunerusumik: Ikke angivet (Sundhed)
Oqaatsit:
Dansk Læse/ tale
Grønlandsk Læse/ tale

Er du sygeplejerske med hjerte for kroniske og sårbare psykiatriske patienter, og brænder du for at gøre en forskel i et område med stort udviklingspotentiale? Har du gode relationelle evner og elsker en afvekslende arbejdsdag, hvor du arbejder selvstændigt og i teams? Så er det måske dig, vi søger.

Vi er et distriktspsykiatrisk tilbud for borgere i Nuuk med én eller flere psykiatriske diagnoser, og vi arbejder ud fra en kontaktpersonsordning. Vi er i gang med at videreudvikle vores behandlingstilbud med fokus på recovery, psykoedukation og støtte til et godt liv på trods af psykisk sygdom. Vores kontor er placeret i det psykiatriske ambulatorium ved den psykiatriske sengeafdeling og terapi-afsnittet, hvilket giver gode tværfaglige samarbejdsrelationer. Arbejdstiden er fra 8-16 på hverdage med weekendvagt i sengeafdelingen A1 hver 6. uge. Derudover vil du få en vigtig opgave med at sikre fagligheden for psykiatriske patienter i hele Grønland ved at indgå i et tværfagligt sparringsforum med kolleger indenfor psykiatrien via Teams.

Vi tilbyder:

  • Gode og stabile kollegaer, der løfter i flok.
  • Grundig introduktion og en afvekslende hverdag.
  • Din egen patientportefølje.
  • Muligheder for udvikling af det faglige tilbud.


Vi søger dig, der:
  • Arbejder selvstændigt og er selvledende.
  • Kan etablere relationer og fremmer tryghed i samarbejde.
  • Er uddannet sygeplejerske, gerne specialuddannet og med erfaring fra psykiatrien.
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i akutte situationer.


Om os:

Ikaarsaarfik er en del af et landsdækkende ambulatorium, som sikrer patienter mestring i livet både i akutte og kroniske psykiatriske forløb.

Vi er en dynamisk og tværfaglig samarbejdsgruppe, der løfter opgaver i flok, internt såvel som eksternt, f.eks. med det psykiatriske sekretariat, læger, Kriminalforsorgen og boenheder.

Har fokus på faglig udvikling og et sundt arbejdsmiljø.

Ikaarsaarfik ledes af en afdelingssygeplejerske, der indgår i et tæt lederteam i hele det psykiatriske område, så du vil opleve et samlet lederteam, der understøtter et stærkt kollegialt fællesskab.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-561

Startdato: 1. januar 2025 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 27. november 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Oversygeplejerske Helle Mougaard på tlf. (+299) 344675 eller på e-mail: hemf@PEQQIK.GL eller afdelingsleder Pia Rasmussen (+299) 344123.

Inuit akornanni attaveqaatit
LinkedIn-mut ikkuguk
Google+-mut ikkuguk
Suliffeqarfiup inissisimaffia