sullissivik.gl
Atorfimmut ussassaarummut oqaatsinut allanut nuunniarlutit tooruk
dansk (Danmark)
Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq!
Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.
Namminersorlutik Oqartussat

Departementet for Finanser og Skatter søger en budgethaj til holdet omkring finansloven

Namminersorlutik Oqartussat

Nuuk
Ikkunneqarpoq: 27-02-2024
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 20-03-2024
Suliffissamut ID normut: LJA-85353868
Atorfeqarnermi atugassarititaasut: Tamakkiisoq
Suliassaqarfik: Allaffik & allaffissorneq

Departementet for Finanser og Skatter søger en budgethaj til holdet omkring finansloven
Kan du holde styr på budgetter – ønsker du at sætte tal bag de politiske beslutninger og trives du på en arbejdsplads, hvor faglighed og udvikling prioriteres højt – så søger vi medarbejdere til Afdelingen for Økonomisk Planlægning.

Om jobbet
Departementet for Finanser og Skatters primære opgave er at udarbejde den årlige finanslov. Vi søger en medarbejder til dette. Du skal være god til at holde styr på budgetter på mange forskellige niveauer, du skal være et systematisk ordensmenneske, der kan lide at have styr på tingene, og du skal have interesse for regnskaber.
Du vil få medansvaret for udarbejdelse af finansloven. Arbejdet med finansloven består især i at opstille de mange tabeller og opgørelser, der er i finansloven og indhente de hertil fornødne data. Den nuværende finanslov er sat sammen af exceltabeller og worddokumenter, så dette vil være dine primære arbejdsredskaber.
Du vil samtidig få en rolle i den daglige økonomistyring og tillægsbevillinger i Selvstyret, da dette i høj grad sker ud fra finanslovens opsætning og bevillinger.
Der er overvejelser om at lave et nyt system til finansloven. Dette kan meget vel også blive en opgave for dig, hvis du har interesse herfor. 

Dine arbejdsopgaver
Mulige arbejdsopgaver kunne være:

  • Styring af finanslovsprocessen i Selvstyret
  • Budgetlægning i forbindelse med finansloven
  • Udvikle økonomistyringen i Selvstyret
  • Udvikling af finanslovsprocessen
  • Bidrage til de politiske forhandlinger om finansloven med tal og fakta
  • Udgiftsanalyser
  • Håndtering af politiske sager, herunder høringer og § 37 spørgsmål
  • Bidrage i forbindelse med udarbejdelse af økonomiske udgivelser
  • Og efter behov at deltage i departementets øvrige opgavevaretagelse
Vi forventer, at du
  • Har en relevant en afsluttet uddannelse med hovedvægt inden for økonomi, som f.eks. HA og/eller HD, oecon, polit., merc. eller andet.
  • Har gode skriftlige formidlingsevner på skrift
  • Har indgående kendskab til Excel og Word
  • Har arbejdet med Prisme eller andet Microsoft AX-system, hvilket ses som en fordel
  • Har erhvervserfaring, særligt fra en politisk styret organisation, hvilket anses som en væsentlig fordel
  • Har kendskab til det grønlandske samfund og sprog samt forståelse for grønlandske samfundsforhold, hvilket ses som en absolut fordel
Vi tilbyder
  • Et spændende og ansvarsfuldt job
  • At blive en del af et godt fagligt miljø med fokus på gensidig feedback og kort vej til handling
  • At komme tæt på det politiske niveau
  • Høj grad af indflydelse inden for den overordnede målsætning
  • En uformel omgangstone
Om os
Departementet er en del af centraladministrationen der er underlagt Naalakkersuisut. Kernen i vores arbejde er politisk økonomi. Departementet har aktuelt 28 medarbejdere fordelt over flere afdelinger omfattende økonomi, jura og landsplanlægning. Under departementet er tilknyttet Skattestyrelsen, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Grønlands Statistik.
Vores hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter samt koordinering af den finanspolitiske dagsorden. Vi står for udarbejdelse af bevillings- og skattelovgivning, tilsyns- og analyseopgaver, arbejde med den økonomiske og fysiske planlægning samt økonomiske reformer og meget mere.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Løn - og ansættelsesvilkår, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidatuddannede ansættes som udgangspunkt som AC-fuldmægtige. For kandidater med relevant uddannelse samt væsentlig relevant erfaring af mindst 3 års varighed, kan ansættelse som specialkonsulent eventuelt komme på tale. For kandidater med væsentlig relevant erfaring af mindst 7 års varighed samt indgående kendskab til budgettering og økonomistyring i det offentlige, kan ansættelse som chefkonsulent eventuelt komme på tale.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Departementet ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap. Ligeledes ser vi livserfaring og personlig modenhed som en fordel.

Yderligere oplysninger
Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Emil Garney på tlf. +299 34 51 62 eller e-mail egar@nanoq.gl.
For nærmere oplysninger om Grønlands Selvstyre se www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 20/3 2024 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af marts 2024 med henblik på tiltrædelse snarest efter aftale.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Inuit akornanni attaveqaatit
LinkedIn-mut ikkuguk
Google+-mut ikkuguk
Suliffeqarfiup inissisimaffia