Grønlands Selvstyre søger en revisionschef, som kan stå i spidsen for en styrkelse af det interne revisionsarbejde på tværs af Selvstyret. Revisionsenheden varetager interne revisionsopgaver i Grønlands Selvstyre og implementering af EU’s anbefalinger fra seneste PEFA rapport.
Der er tale om en udviklende og udfordrende stilling, som stiller store krav til dine samarbejdsevner og faglighed. Vi forventer at du er i stand at skabe et godt arbejdsmiljø samt foreslå forenklinger af Selvstyrets administrative systemer og forretningsgange.