sullissivik.gl
Atorfimmut ussassaarummut oqaatsinut allanut nuunniarlutit tooruk
dansk (Danmark)
Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq!
Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.

Sårspecialist til ortopæd kirurgisk afdeling med integreret sårambulatorie, Grønland

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

Ikkunneqarpoq: 08-02-2021
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 15-02-2021
Suliffissamut ID normut: 330470789
Atorfeqarnermi atugassarititaasut: Tamakkiisoq
Suliassaqarfik: Peqqinnissaq
Atorfiup taaguutaa: Sygeplejerske
Misilittakkat - Annertunerusumik: Ikke angivet (Sundhed)
Oqaatsit:
Danskisut Atuarneq/ oqalunneq
Kallaallisut Atuarneq/ oqalunneq

Vi søger en engageret sygeplejerske med høje faglige og personlige kompetencer, der brænder for sår behandling.

Vi søger dig, der:

  • Har en bred klinisk erfaring som klinik sygeplejerske inden for sår behandling og gerne med erfaring i ortopædi/ØNH
  • Arbejder på højt fagligt niveau med blik for faglige udviklingsmuligheder og nyeste evidens
  • Har, eller vil tilegne sig erfaring med Telemedicin
  • Har evnen til at indgå i tværgående teams og relationer med forskellige faggrupper
  • Har gode kommunikative kompetencer og en god tålmodighed
  • Er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og har overblik
  • Kan vejlede/undervise kollegaer samt afholde landsdækkende kurser i sårpleje
  • Kan bidrage til kvalitetsudviklingen inden for det sundhedsfaglige område
  • Har flair for teknik og IT
  • Vi ser gerne, at du har uddannelse i sår sygepleje på Diplom Niveau eller er interesseret i at dygtiggøre dig indenfor sår

Vi tilbyder:

  • Afdelingen har eget sårambulatorium og vil få separat venteværelse
  • Sårambulatoriets funktion er under udvikling og du har derfor stor mulighed for indflydelse
  • Vi ønsker på sigt at udbrede kendskabet til sår behandling i Grønland og derfor er der gode muligheder for at indgå i et udviklingsarbejde fx med skypekonsultationer og undervisning
  • Vi forestiller os, at stillingen til en start vil være fordelt 50% på sårpleje og 50% på andre pleje opgaver. Stillingen vil være weekend og vagtfri.

Om os:

  • Vi er en travl afdeling, men med et godt sammenhold. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med tilknytning af faste fysio- og ergoterapeuter samt tre faste overlæger
  • Du bliver kollega med ca. 11 andre sygeplejersker og 7 assistenter. Vi er en tværkulturel afdeling, som fokuserer på at have en anerkendende tilgang og en gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Afdelingen er god til at tage mod nye og fokuserer på det gode modtagelses forløb
  • Vi er en ortopædkirurgisk afdeling med 18 senge og subspecialisering i øre-næse-hals specialet. Plejeformen på afdelingen er tildelt patientpleje. Der er tale om en afdeling i udvikling og med et bredt speciale

Vi modtager:

  • Patienter med forskellige sår problematikker (decubitus, venøse sår, infektiøse sår, brandsår, forfrysninger, arterielle og diabetiske sår evt. med amputationsforløb),
  • Ortopædkirurgiske patienter med akutte, subakutte og elektive forløb fra hele Grønland.
  • Øre-næse-hals kirurgiske patienter i akut, elektivt og palliativt forløb.
  • Tand- og kæbe patienter modtages i mindre grad
  • Herforuden modtager vi patienter som indlægges til observation for commotio eller anden cerebral eller cervikal skade forårsaget af et traume.

I funktionen forestiller vi os, at du sammen med den behandlingsansvarlige overlæge tager ansvar for udviklingen af sårsygeplejen og de sygeplejefaglige ydelser generelt, herunder etablering og implementering af arbejdsgange, samarbejdsaftaler samt procedurer og instrukser.

Vi forestiller os, at du vil have et tæt samarbejde med regionshospitaler, sundhedsklinikker og hjemmesygeplejen, et fokus på at arbejde med Telemedicin og sårtriagering og årlig afrapportering af den behandlingsmæssige og sygeplejefaglige indsats. 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse. 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl) 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig. 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=20-811 

Startdato: 1. april 2021 eller efter nærmere aftale 

Ansøgningsfrist: 15. februar 2021

Ansættelsessamtaler afholdes løbende 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Konst. Oversygeplejerske, Annette Maahr Hansen tlf. +299 344893 eller Email: aemh@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her: 

file:///C:/Users/b008515/Downloads/Organisationsplan_shv_2020%20(50).pdf 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Inuit akornanni attaveqaatit
LinkedIn-mut ikkuguk
Google+-mut ikkuguk
Suliffeqarfiup inissisimaffia