Skattestyrelsen søger narkohundefører Grønlands Selvstyre, Nuuk
Har du lyst til at arbejde med at sikre samfundet?
Vores arbejdsplads er hele Grønland, og vi arbejder med og for alle i Grønland.
Hvis du brænder for at sætte dit fingeraftryk på arbejdspladsen – så er en stilling som narkohundefører ved Toldfunktionen noget for dig! Resultatet af vores indsats afhænger af, hvordan vi arbejder sammen.
Du vil som narkohundefører indgå i et team med 3 andre toldere med udgangspunkt fra Nuuk. Det er derfor vigtigt, at du er en person, som søger samarbejdet med andre, er løsningsorienteret og har mod på en til tider hektisk hverdag, hvor kunden er i centrum.