Malugiuk atorfimmut allagarsiissutaasumut matumunnga piffissaliussaq naareerpoq! Atorfimmut allagarsiissutaasumut qinnuteqarnissamut piffissaliussaq qaangiutereerpoq, aammalu atorfik qinnuteqarfigineqarsinnaajunnaareerppoq. Allagarsiussaq innersuussivittuinnaq takutinneqarpoq.
Timimut sungiusaasoq
Kommune Kujalleq
Qaqortoq
Ikkunneqarpoq: 12-02-2025
Piffissaq atuuffissaa naassaaq: 07-03-2025
Suliffissamut ID normut: LJA-85946672
Atorfeqarnermi atugassarititaasut: Fuldtid
Suliassaqarfik: Socialvæsen, Sundhed
Fysioterapeut søges til Terapeutteam i Qaqortoq
Er du positivt indstillet, trives med diversitet i opgaverne og samtidig er en dygtig terapeut, så er du den terapeut vi søger til smukke Sydgrønland. Vi søger fysioterapeut til fastansættelse på 40 t/ugentligt pr. 01. april 2025 eller efter aftale.
Terapeutteamet i Qaqortoq er normeret p.t. til 2 fysioterapeuter, 1½ ergoterapeut og 1 terapeutassistent, heraf har den ene fysioterapeut også funktion som ledende terapeut for terapeutteamet. Du vil komme til at arbejde ud fra Qaqortoq, der vil du bo og have din daglige arbejdsplads. Der vil være rejseaktivitet til de øvrige byer og bygder i kommunen.
Som terapeut i Kommune Kujalleqs Terapeutteam skal du være med til at styrke fagligheden og kvaliteten i de borgernære indsatser i forhold til vedligeholdende træning, børneområdet og hjælpemiddelsområdet. Du vil arbejde praksisnært sammen med borgeren i terapeuthusets træningslokale, borgerens hjem og på andre lokaliteter evt. i samarbejde med borgerens hjælper/ støtteperson. Du er med til at vurdere rehabiliterings- og træningspotentiale, samt om et hjælpemiddel kan understøtte borgeren i dagligdagen.
Fysioterapeutens opgaver:
- Undersøgelser, vurderinger og tværfaglig vedligeholdende/ rehabiliterende træning af borgere.
- Vedligeholdende træning, individuelt og på små hold.
- Sagsbehandling af ansøgninger på hjælpemidler og boligændringer.
- Indkøb og udlevering af hjælpemidler samt instruktion i brugen af hjælpemidler.
- Administrative opgaver.
- Møder med borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Vejledning af borgere og pårørende i forbindelse med selvtræning.
- Undervisning af borgere, støttepersoner, plejepersonale, pædagoger i forflytningsteknik, patologi, senhjerneskade m.m.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en stor interesse og gerne erfaring inden for børne- og ældreområdet samt handicap og rehabilitering.
- Kan lide at arbejde bredt med fysioterapi/ ergoterapi.
- Erfaring med relevante undersøgelsesmetoder og testmetoder.
- Kan arbejde selvstændigt og kan strukturere og planlægge din arbejdsdag.
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde.
- Er engageret, handlingsorienteret og fagligt velfungerende.
- Kan agere i forskellige kulturer.
- Er en hold spiller, der er åben og rummelig.
- Kan udarbejde forflytningsvejledning samt undervise i forflytningsteknik.
Vi tilbyder:
- Et arbejdsområde som spænder fra børn med motoriske og sensoriske udfordringer til voksne/ ældre med behov for vedligeholdende træning/ rehabilitering ift. varigt nedsat fysisk, psykisk, sensorisk og/ eller kognitiv funktionsevne.
- Træningslokale, kontor og hjælpemiddelsdepot. Træningslokale med diverse træningsredskaber, og der er mulighed for at imødekomme ønsker til andet træningsudstyr.
- En terapeutteam som gerne vil udvikle og lave opsøgende arbejde inden for kommunal terapi.
- Tværfagligt samarbejde med ansatte i hele kommunen, samt terapeuterne på sygehuset, og mulighed for deltagelse ved konsulentbesøg af specialister, såsom synskonsulenter, pædiater, bandagist m.fl.
- Terapeutmøder med alle fysioterapeuter og ergoterapeuter ansat i sundhedsvæsenet og kommunen.
- Gode kollegaer, som glæder sig til at møde deres nye kollega.
- Et Sydgrønland med enestående smuk natur, spændende kulturhistorie og en imødekommende og hjertelig befolkning.
Der kan stilles bolig til rådighed:
Der er bolig til stillingen, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der blive tilbudt en midlertidig vakantbolig i henhold til gældende regler.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning, og efter mindst 3 år fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til enhver tid gældende regler.
Straffeattest og børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en straffeattest og børneattest.
Straffeattest og børneattesten vil indgå i kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Fysioterapeuten er lønnet efter gældende overenskomst i Grønland og Grønlands landsstyre.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende fysioterapeut Susanne Buch Sporsheim e-mail subu@kujalleq.gl, eller telefonnr. +299 64 52 50 / mobil nr. +299 52 08 26.
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilag kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. uploades med PDF-fil, skal være i hænde via kommunens hjemmeside senest den 07. marts 2025.
BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.
”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”