Institut for Menneskerettigheder er Danmarks og Grønlands nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan. Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt, og vi arbejder for, at alle mennesker skal have de samme muligheder uanset f.eks. køn, etnicitet, religion eller handicap.
Institut for Menneskerettigheder har til opgave at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland og yde uafhængig rådgivning til blandt andet danske og grønlandske myndigheder, FN, EU og Europarådet.